My Secret Food

Hverdagsglimt hos en sundheds-mad-nørd

Hjemmelavet super-chokolade

3 kommentarer

Jeg har en tendens til at købe lidt specielle (sunde vel-at-mærke) ingredienser, og de fylder nogle gange ret meget i mine skabe, fordi jeg ikke altid er lige så god til at få dem brugt.

I et anfald af oprydnings-vanvid faldt jeg da også over både kakao-smør, creamed coconut og grøn-te-ekstrakt-pulver, hmm.

Det var da oplagt at lave et lille eksperiment, som jeg længe har haft i tankerne, nemlig raw-chokolade tilsat en masse forskelligt super-food (som jeg også fandt en masse af i gemmerne).

Til raw-chokolade skal man bruge kakaosmør, som er fedtdelen af kakaobønnerne. Den har en meget mild (nærmest ikke eksisterende) kakao-smag.

Grundopskiften på chokoladen er tyv-stjålet fra Stinnas herlige blog. Jeg har jo så valgt at tilsætte altmuligt super-food til grundopskriften, og det blev det bestemt ikke dårligere af :)

Super-food betegner fødevarer med et særligt højt indhold af næringsstoffer (f.eks. antioxidanter eller jern), der har en gavnlig effekt på dit helbred. Som eksempler på superfood kan nævnes: Blåbær, gojibær, broccoli, mandler, avocado og acaibær. Jeg ved så ikke lige hvor meget man skal spise før man opnår denne gavnlige effekt. Da en del af super-food’sene er ret kalorietætte skal man selvfølgelig også lige tænke sig om inden man bare kører det indenbords i uhørt store mængder.

OBS OBS OBS: Opskriften er ikke LCHF da der er en del kulhydrat i mange af ingredienserne, meeeen, den skal da prøves alligevel :)

Nå, nok snak. Nu det vigtigste:

Raw-super-chokolade:

Grundopskrift på raw-chokolade:

  • 1 dl smeltet kakaosmør
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 4 spsk. kakaopulver
  • 1 spsk rå honning (jeg har brugt agavesirup)

Super-food blanding:

  • En håndfuld mandler og en håndfuld valdnødder (gerne udblødt i vand nogle timer, det fjerner det bitre fra valnødderne, og gør gennerelt de hårde nødder lettere at fordøje. Men det er ikke nødvendigt hvis du er i tidsnød)
  • Tørre multebær
  • Uafskallede hampefrø
  • Chiafrø
  • Kakaonibs
  • Jeg ville have tilsat gojibær også, men det havde jeg faktisk ikke på lageret.
  • Ligeledes ville f.eks. tørrede blåbær have passet godt til formålet

Fremgangsmåde:

  • Smelt forsigtigt kakaosmør over vandbad sammen med vaniljepulver og honning (eller hvad sødemiddel du vælger at bruge)
  • Tilsæt kakaopulver og rør godt rundt til der ikke er nogle klumper
  • Kom alle de sunde lækkerier i en beholder foret med bagepapir
  • Hæld din lune raw-chokolade over din super-food blanding og stil på køl nogle timer.

Jeg havde meget super-food i forhold til chokolade, og det gik derfor let fra hinanden. Men det smagte virkelig virkelig godt. Jeg er især vild med de tørrede multebær, idet de gav en karamelagtig smag, Mmmmm. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver det, og næste gang er i garanteret billeder :)

Hvis du ikke har mod på selv at lave chokoladen, kan du selvfølgelig købe en god chokolade og smelte den og hælde den over hvad du nu ønsker at tilføje chokoladen af gode ting og sager.

Håber i har nydt den dejlige kolde forårssol i dag :)

Reklamer

3 thoughts on “Hjemmelavet super-chokolade

  1. Tusind tak for dit link :-)

    Det lyder lækkert med superfoods i!

    • Jamen jeg takker og bukker for din inspirerende blog :) Jeg kommer nok til at linke en del til dig den kommende tid, der er en masse jeg gerne vil afprøve ;)

      Hav en rigtig god dag!!

  2. Det gør du bare :-D

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s