My Secret Food

Hverdagsglimt hos en sundheds-mad-nørd

Krydret gulerodskage med blodsukkervenlig ostecreme

1 kommentar

Nogle gange savner min kæreste vist tiden før jeg holdt op med at spise gluten og sukker til hverdag (jeg gør det jo stadig, bare ikke så tit), fordi jeg bagte virkelig mange kager dengang. Nu eksperimenterer jeg en del, og det bliver jo ikke altid lige godt, må jeg indrømme. I går ville jeg fx bage muffins af rødbede- og ananaspulp, og de blev så bitre, jeg tror det var ananas’en som ikke fungerer så godt uden sin saft. Nå, men i hvert fald lovede jeg ham en god gammeldags gulerodskage i dag, og åhh hvilken lykke der var at spore i hans øjne da han satte tænderne i den :) Det er jo ikke til at stå for.. Opskriften kommer også herinde en af dagene..

Jeg kunne dog ikke helt stå for chancen til et lille eksperiment, nemlig en Stine-venlig gulerodskage :) Og det var et vellykket eksperiment, og opskriften vil jeg straks dele med jer. Den fungerer rigtig godt som almindelig kage, fx med ostecreme eller smør på, men den kunne også sagtens bruges som et lille mellemmåltid med fx en skive ost på. Jeg har lagt et par skiver i fryseren, for lige at tjekke det ud – det er altid godt med bagværk der kan fryses.

Mmmm, her dufter af jul i hele lejligheden, og det er nu altid en rar duft.

Det er ret pinligt, for jeg kan simpelthen ikke huske hvorfra jeg har opskriften, det er bare en jeg har skrevet ned for et godt stykke tid siden fordi jeg ville prøve den af. Så hvis “ejeren” læser med og kan genkende den, må du gerne give lyd så jeg kan henvise til din blog :)

Jeg er ikke helt sikker på om der er nok fedt i denne kage til at jeg må give den mærkatet “LCHF”, men den er i hvert fald lower carb og hvis man nu tilsatte til kokosolie til dejen fx, ja så kan den i hvert fald let gøres highere fat :)

gulerodskage

Krydret gulerodskage uden mel og sukker

  • 350 gram gulerødder
  • 75 gram mandler
  • 15 gram Husk
  • 4 æg
  • 100 gram palmesukker*
  • 3 spsk kanel
  • 2 spsk kardemomme
  • ½ spsk nelliker
  • ½ spsk allehånde
  • 1 tsk ingefær
  • En knivspids havsalt

*Brug bare den sukkererstatning du foretrækker, men palmesukker giver en dyb og karamel-agtig smag som jeg synes passer rigtig godt til, lidt ligesom brun farin

Fremgangsmåde 

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Riv gulerødderne, blend dem herefter fint og bland dem med æggene
  • Blend mandlerne til en fin mel
  • Bland alle de tørre ingredienser sammen med mandlerne og mix nu det hele sammen
  • Smør en rugbrødsform med lidt smør eller olie og kom dejen heri
  • Bages midt i ovnen ca en time
  • Køles af på en rist

Jeg lavede en ostecreme som passede VILDT godt til, men jeg forestiller mig at den også smager godt lun med smør på (ej okay, det ved jeg at den gør, for det har jeg da selvfølgelig testet, hehe). Eller måske en klat creme fraiche? Mulighederne er mange..

DSC_0112

Blodsukkervenlig ostecreme

  • 100 gram philadelphia
  • Skal af ½ økologisk citron
  • Citronsaft (smag til undervejs, det er jo forskelligt hvor surt vi foretrækker det)
  • Kornene af ½ vaniljestang
  • 1½ tsk sukrin

Pisk det hele sammen til en ensartet masse, smag til undervejs

Reklamer

One thought on “Krydret gulerodskage med blodsukkervenlig ostecreme

  1. Pingback: Den bedste gulerodskage (FYLDT med mel og sukker) | My Secret Food

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s