My Secret Food

Hverdagsglimt hos en sundheds-mad-nørd

Rabarberkompot med vanilje og kanel (sødet med honning og agavesirup)

6 kommentarer

Rabarber er en af mine yndlingsfrugter – og jeg plukker altid et stort lager hos mine forældre til fryseren, så jeg har lidt til den lange vinter. Men i år har jeg ikke fået brugt det, så der var en kæmpe pose, og nu er der rabarberkompot til lækkerier hele ugen :D

Rabarberkompot kan bruges til alt meget, fx som topping på pandekager (se eksempler på mine sundere pandekage-opskrifter her, her og her), i stedet for syltetøj på brød, som tilbehør til lækker chokoladekage (se fx denne opskrift), til pannacotta (se opskrift her) eller som tilbehør til kød.

Denne opskrift er sødet med en blanding af honning og agavesirup, som ikke forårsager så store udsving i dit blodsukker som almindeligt sukker gør. Opskriften er altså uden mængder, fordi jeg ikke helt ved hvor mange rabarber der var, og fordi der er stor forskel på, hvor sødt vi hver især foretrækker det. Jeg vil f.eks. ikke have det særlig sødt, og du er sikkert anderledes end mig ;)

Rabarberkompot sødet med honning og agavesirup20130428_182634

  • Rabarber
  • Vaniljestænger
  • Kanelstænger
  • Saft fra citron/lime
  • Honning og agavesirup efter smag

Fremgangsmåde:

  • Skær rabarberne i stykker og kom dem i en gryde med en smule vand i bunden
  • Skrab kornene ud af vaniljestængerne og kom dem ned til rabarberne sammen med stængerne
  • Kom også kanelstængerne i
  • Lad det stå og småsimre et par timer til det har den konsistens du foretrækker – jeg lod det koge ret meget ud (kortere tid kan sagtens gøre det, men jo længere tid – jo mere smag afgiver vaniljestængerne og kanelstængerne)
  • Smag nu til med honning, agavesirup og limesaft
  • Kom kompotten på skoldede glas (lad vaniljestængerne og kanelstængerne blive i kompotten – de afgiver fortsat smag) og opbevar den i køleskabet
  • Snig dig  til en smagsprøve fra glasset uden at nogen opdager det i ny og næ ;)20130428_182623

 

6 thoughts on “Rabarberkompot med vanilje og kanel (sødet med honning og agavesirup)

  1. Pingback: Pannacotta med rabarber og ristede nødder (LCHF) | My Secret Food

  2. Hej. Elsker også rabarber :-) Hvor lang tid vil det kunne holde sig i køleskabet?

    • Hmm denne version er jo helt uden konservering fordi der heller ikke er sukker i (jeg ved ikke om honning og agavesirup også er en smule konserverende), og helt ærligt så ved jeg ikke hvor længe det kan holde sig. Men jeg vil lade en smule blive tilbage i det glas jeg har stående og se hvor længe det kan holde sig – og så skal jeg nok vende tilbage :)
      Hvis du vil forlænge holdbarheden kan du skylle glassene i atamon (men så er de ikke længere uden konserveringsmidler) eller henkoge glassene. Hvis du henkoger dem holder de sig i mange måneder så længe glassene ikke har været åbent, når de åbnes er holdbarheden nok stadig ca en uge. Du kan finde masser af information om henkogning på nettet.
      Hav en rigtig god dag :)
      / Stine

    • Hej igen. Nå tilbage til den rabarberkompot og holdbarhed, jeg spiste det sidste af den da den havde stået en uge i køleskabet, og den var stadig helt fin. Så mindst en uge på køl :)

Skriv en kommentar